Referencer Produkter Bestil prøver Spørgsmål og svar Miljø Dalum Papir E-Business Kontakt

Endnu renere Cyclus

Den nye afsværtningsproces giver et renere papir med en forbedret hvidhed.

Gode resultater efter investeringer i afsværtningsprocessen.
Når man vælger genbrugsfibre til fremstilling af papir, udtrykkes en klar holdning til bæredygtighed og miljøbevidsthed.
Papiret er kendetegnet ved en naturlig hvidhed og enkelte pletter, der opfattes som peberdrys af øjet. Cyclus har altid haft disse karakteristika, der i dag er blevet synonym med kvaliteten, som er kendt og brugt til mange forskellige trykopgaver, hvor man ønsker at sende et stærkt signal til omverdenen.

Forbedret hvidhed
Der er gennem tiden og i takt med nye teknologier i afsværtningsprocessen opnået en forbedret hvidhed, hvor specielt de gullige og grålige nuancer er blevet minimeret.
Disse positive tiltag har dog gjort, at pletter fremtræder tydeligere på den hvidere bund, og der er opstået et ønske om et renere udtryk.
Størsteparten af tryksværten fra returpapiret renses bort i afsværtningsprocessen, men der er altid en mindre rest, som
forbliver vedhæftet til fibrene og kan ses som pletter på det færdige papir. Også her har nye teknologier gjort det muligt at
fjerne mere tryksværte uden at beskadige fibrene, som gerne skal bevare deres styrke og spændstighed.

Nye rensetrin fjerner tryksværte
Blandt flere nye tiltag har Dalum Papir valgt også at investere i afsværtningsprocessen med henblik på at opnå forbedret
renhed i papiret. Under sommerstoppet på afsværtnings-anlægget er der blevet indsat nye rensetrin, som kan fjerne en stor del tryksværte. Desuden er der indsat en enhed, der kan neddele den resterende tryksværte til mindre partikler.
Disse procesmæssige tiltag har som forventet givet en halvering af pletterne i papiret og dermed gode synlige resultater i form af et renere papir.

Vi kan med en vis stolthed konstatere, at Cyclus nu både med hensyn til hvidhed og pletter er blandt de bedste i genbrugsbranchen. Uden at miste sin charme og det naturlige look er Cyclus tilpasset denye tider efter vores og jeres ønsker.


Nyhedsarkiv
www.arjowigginsgraphic.com