|
|
|
 |
|
1960  Papirmaskine tolv, Ny Maglemølle, ombygges og kapaciteten bliver næsten fordoblet. Der indbygges et bestrygeanlæg, så det bliver muligt at producere nye, forædlede kvaliteter i trykbart bestrøget emballagepapir.DfP-logoet skal fornyes. Der udskrives konkurrence med deltagelse af seks kendte grafikere.Dalum Papirfabriks ældste maskine fra 1885 nedlægges. 1970 Ny Maglemølle og Dalum Papirfabrik indfører 7-døgns-drift.En systematisk eksport påbegyndes via salgskontorer og agenter i udlandet.Op gennem 70’erne og indtil starten af 80’erne er DfP præget af krise med store stigninger i omkostningerne, benhård konkurrence fra udlandet og utilfredsstillende resultater. 1971 Dalum Papirfabrik får sin syvende papirmaskine, DfP’s hidtil største. Maskinen skal producere træfrit, ubestrøget kopi-, formular- og offsetpapir, råpapir til bestrygning, konvolutpapir og miljøpapir.Omtrent samtidig blive to ældre maskiner taget ud af drift på Dalum Papirfabrik, så der nu er tre papirmaskiner tilbage. Gamle Maglemølle Papirfabrik nedlægges. 1973 I forbindelse med oliekrisen går kraftværkerne over til kulfyring. 1974 Papirfabrikkernes forbrug af returpapir udgør 40-50.000 tons.Dalum Papirfabrik udvikler en metode til fremstilling af skrive- og trykpapir, hvor 50% af råstofferne kan være halmcellulose og returpapir fra edb-lister og lignende.DANSK MILJØPAPIR markedsføres (50% halmcellulose og returpapir).Den sidste gamle papirmaskine på Dalum nedlægges. |
 |
|
|
|
|